Amorim store Benfica brøler

Hvad Amorim har tænkt inden kampen mod Benfica, er svært at spå om. Det mindede mest af alt om en slags "Football Manager" idé at kaste et helt nyt hold på banen og tro, at de kunne få tingene til at fungere mod et veletableret hold som Benfica. Benfica stillede heller ikke op i stærkeste opstilling, men Milan og Amorim havde i den grad brug for en god start på Europa League og det virkede helt skørt. Kritikere har stået i kø for at kommentere Amorims valg. Sæsonen har knap været i gang i en måned, og at Amorim allerede roterer så voldsomt, er nok det primære kritikpunkt. Samtidig virker det, med alle de ændringer man også til dels så mod Lazio og Juventus, som om Amorim endnu ikke ved, hvilke spillere der reelt er de bedste, og hvem der bør være førstevalg. At Milans offensiv ikke kan få tingene til at fungere, er heller ikke overraskende med så mange ændringer fra kamp til kamp. Omvendt kan man måske også forstå Amorim lidt, da han generelt har haft Milan-truppen samlet meget lidt, inden sæsonen gik i gang. Stort set alle træningskampene blev spillet af reserverne, og først kort før sæsonstart vendte flere af profilerne tilbage fra ferie. Han har derfor naturligvis brug for at afprøve forskellige løsninger i kampene. Benfica-kampen virkede dog som en helt unødvendig satsning med så mange udskiftninger på én gang. Presset er stort i Milan, og selv om klubben befinder sig på et historisk lavpunkt efter sidste sæson og alt det kaos, der prægede sommeren, er forventningerne til både træneren og dette næsten helt nye Milan-hold nok for høje. Det er ikke noget topklassemandskab, Milan råder over, så uanset hvilken træner der var kommet til, ville det tage tid at bygge noget holdbart op. Derfor virker snakken om fyringer allerede nu helt malplaceret. Projektet med Amorim bør som minimum vurderes over en hel sæson og se om spillestilen i løbet af sæsonen begynder at forbedre sig. Det ligner en sæson med store udsving i resultater. At skifte træner igen og igen hjælper ikke genopbygningen. Sidste sæson under Allegri var dog uden tvivl over grænsen for, hvad man kan acceptere i en klub som Milan. Holdet spillede en modbydelig form for fodbold, og da det hele samtidig smuldrede til sidst, var der ikke meget at bygge videre på. Fejlen var dog i høj grad allerede begået, da man ansatte Allegri, eftersom man på forhånd vidste, hvilken type fodbold han står for. Søndag gælder det Lecce i Serie A, og Milan samt Amorim har i den grad brug for en sejr inden den kommende landsholdspause. Henter Milan tre point mod Lecce, vil holdet stå med 11 point efter fem kampe, hvilket må betragtes som ganske acceptabelt, især når man tager de to svære udekampe i betragtning imod Lazio og Juve.