Interessen for billetter i denne sæson er overordnet set uændret, selvom forventningerne måske ikke har været de helt store.
Tilskuertallene for Milan er fortsat imponerende uanset modstander, og skulle Milan kunne bide sig fast i toppen, kommer der sikkert endnu mere fart på interessen.
Fanklubben har stadig billetter til alle hjemmekampe. Lige nu er der især stor interesse for Milan-Como inden jul og selvfølgelig Milan-Juventus i januar.
Det er fortsat muligt at få forkøbsret på billetter gennem Milan Tifosi Danmark. Senest til kampen mod Inter var der knap 90 euro at spare ved at vælge et AIMC "Plus"-medlemskab frem for at forsøge at købe billetter i det almindelige offentlige salg.
Ønsker man ikke selv at stå for billetkøbet, kan man fortsat blive AIMC "Standard"-medlem for 89 kr., hvorefter fanklubben forhåndsbooker billetterne.
Ønsker du/I at bestille billetter, foregår det som altid via "Bestil billetter" i menuen øverst.